Fiktiobiografisme

Projektet opstod som en idé imellem instruktør, Aske Bang, og skuespiller Stanislav Sevcik, om at lave en venskabshistorie, hvor de spiller sig selv i hovedrollerne. Ret hurtigt opstod ideen om at benytte elementer fra deres eget liv. Derfor er karaktererne i filmen bygget op efter de følelsesmæssige forhold, de har til hinanden i det virkelige liv.

Dette begreb defineres i Filmordbogen som ”fiktiobiografisme”. I processen blev de hurtigt klar over, at de på denne måde kunne skabe en slags supernaturalisme, der gjorde gysergenrens overnaturlige lag langt mere uhyggelige. Ved hjælp af dette begreb afsøger filmen grænser inden for fortællingens form, der skaber fornyet spænding og dynamik, som hele tiden udfordrer tilskueren.

 

Talent og hårdt arbejde belønnes​

Aske Bang har af Filmmagasinet Ekko fået tildelt titlen: Kongen af Ekko Shortlist. Han er den eneste instruktør, som har haft hele fem film præsenteret på den prestigefyldte kortfilmsliste. Hans afgangsfilm fra filmskolen ”Den fremmede” ligger nr. 2 på listen ud af 1.826 film.

 

Instruktørens ord

Min ambition var at skabe et intenst og stærkt venskabsdrama, som tager udgangspunkt i en meget utraditionel polterabend, der ender helt galt på den uhyggelige måde.

”Velkommen på månen” er en hybrid-film, hvor vi mixer genrerne drama, komedie og gys.

Det er Sideways møder The Shining: Rødvinen er skiftet ud med Absint, de Californiske vinmarker med Ulvshaleskoven, og det skræmmende hotel i bjergene i Colorado er erstattet af et ensomt beliggende sommerhus på Møn.

 

Misundelse, jalousi, afmagt, skam, frygt og angst er nogle af de dramatiske ingredienser, der driver fortællingen frem.

Jeg har også et stærkt ønske om at udforske mandens væsen - både hans grimme og skønne sider, men med et særligt fokus på de følsomme sider. Så det bliver også en film om mænds forskellige forhold til sex og erotik, og ikke mindst kærligheden.

Rent fortællermæssigt er jeg meget inspireret af vildskaben fra polterabend-komedien ”Hangover”, de uhyggelige gysereffekter fra filmen ”Paranormal Activity”, samt isolationen, ensomheden og paranoiaen fra Lars von Triers film ”Antichrist”. Mit håb er at lave vor tids svar på “Blinkende lygter”.

Hele processen i skabelsen af denne historie har været enormt lystfyldt, og det tror jeg afspejler sig i resultatet, hvilket er være med til at gøre denne film original, men også underholdende for publikum. Det er derfor også meget vigtigt for mig at lave en debutfilm, som giver publikum én på opleveren. Hvis det lykkes mig at få folk til lette fra sæderne af chok, at holde sig for øjnene af skræk, at skraldgrine og måske trille en lille tåre, så har jeg nået mit mål.