Q&A MED MARTIN BOURBOULON

HVORDAN OPSTOD DETTE FILMPROJEKT?
13 Dage, 13 Nætter passer ind i et tæt samarbejde, jeg allerede havde med Pathé og Dimitri Rassam. Ardavan Safaee kontaktede først Dimitri, efter at have læst Mohamed Bidas bog. Kort tid efter gav Ardavan mig bogen. På det tidspunkt var jeg optaget af at klippe anden del af De Tre Musketerer: Milady og havde slet ingen idé om, hvad mit næste projekt skulle være. Men jeg blev straks grebet af historien om eksfiltreringen og den stærke menneskelige dimension. Mindre end en uge senere bad jeg Roschdy Zem om at læse Mohamed Bidas bog.

HAVDE DU ANDRE SKUESPILLERE I TANKERNE?
Nej, jeg var overbevist om, at rollen var til ham. Det var Ardavan og Dimitri også enige i. Roschdy slugte bogen og gav os straks sit mundtlige tilsagn.

HVAD TILTALTE DIG VED PROJEKTET?
Jeg var fascineret af bogens detaljerede beskrivelse af eksfiltreringsoperationen. Men det, der virkelig berørte mig, var historien om de mænd og kvinder, der blev tvunget til at flygte fra det land, de elskede. Efter mine tidligere film havde jeg også et ønske om at tage fat på et mere nutidigt emne – og gøre det på en ny måde.

SKABTE DU ANDRE KARAKTERER TIL HISTORIEN?
Vi slog tolken, spillet af Lyna Khoudri, sammen med en anden figur. Til rollen som journalist – fantastisk portrætteret af Sidse Babett Knudsen – lod vi os inspirere af [CNN-korrespondenten] Clarissa Ward. Vi ville understrege journalisternes rolle som vidner og fortællere til store begivenheder i vores liv.

FULGTE DU SELV KABULS FALD DEN 15. AUGUST 2021?
Ja, jeg blev dybt berørt af det. Jeg var overvældet af, hvor hurtigt det hele skete, og følelsen af, at historien desværre gentog sig. Som så mange andre husker jeg billederne fra lufthavnen i Kabul: de enorme menneskemængder af skræmte afghanere, der var villige til at risikere livet ved desperat at klamre sig til fly for at slippe væk fra Taleban.

LÆSTE DU ANDRE BØGER ELLER MATERIALE OM AFGHANISTAN?
Selvfølgelig. Vi dykkede ned i arkiver fra CNN, BBC og France 24. Artikler fra Le Monde, New York Times og Washington Post gav os et mere komplet og internationalt perspektiv. HBO-dokumentaren Escape from Kabul var en uvurderlig kilde til at forstå den rolle, de amerikanske styrker spillede, og den enorme spænding omkring Kabuls lufthavn. Samtaler med franske officerer var også af stor betydning. Uden denne grundige research havde vi aldrig opnået den autenticitet i fortælling og iscenesættelse, som filmen rummer.

ER HOVEDKARAKTEREN, KOMMANDANT BIDA, VIRKELIG EN HELT?
Han er en ægte menneskelig helt, først og fremmest kendetegnet ved sin ydmyghed og dedikation til sin mission, sine mænd og de afghanske flygtninge på ambassaden. En helt, der er motiveret af ønsket om at hjælpe – uden at sætte sig selv i centrum. Roschdy og jeg blev tidligt enige om, at der måtte være øjeblikke, hvor figuren tvivlede og var tæt på at miste fodfæstet. Jeg tænkte meget på en skibskaptajn: en mentorfigur, der må udstråle styrke for andres skyld, men lader sin sårbarhed og sine tvivl komme frem, når han er alene. Det er netop det, der gør en sand helt. Derfor er de få scener, hvor vi ser kommandant Bida alene – i omklædningsrummet med en rystende hånd, eller liggende søvnløs på sin seng – afgørende for at vise denne side af ham. Han er ikke en kriger eller actionhelt, men et menneske midt i kaos, der må mobilisere mod, beslutsomhed og især medfølelse for at gennemføre noget ekstraordinært uden at miste besindelsen.

OM ARBEJDET MED SKUESPILLERNE

KARAKTERERNE ER UNDER EKSTREM SPÆNDING GENNEM HELE FILMEN. HVORDAN HÅNDTEREDE DU DET MED DINE SKUESPILLERE?
Jeg var utrolig heldig at kunne arbejde med så talentfulde og engagerede skuespillere som Roschdy Zem, Lyna Khoudri og Sidse Babett Knudsen. Det gjorde tingene meget lettere.

Tag scenen i vagthuset, hvor Roschdy og Lyna bliver truet af en Taleban-kriger med en pistol. Selvfølgelig ville jeg have, at spændingen skulle være synlig på skærmen, men frem for alt ville jeg vise, hvordan den påvirkede karaktererne på forskellig vis. Tolken er helt ude af den, fordi hun aldrig har været i en sådan situation før, mens Mohamed Bida må bevare roen og holde masken. Jeg ønskede, at det skulle være så autentisk som muligt.

Vi var også heldige at arbejde med fantastiske afghanske skuespillere, herunder Shoaib. Deres tilstedeværelse var uvurderlig – selv ud over deres spil. Mange af dem imponerede mig dybt med deres naturlige talent, selv om de var amatører.

Det, der virkelig satte sit præg på optagelserne, var dog de mange rige samtaler, vi havde både på settet og i forberedelsen. Deres perspektiv, erfaringer og følsomhed berigede iscenesættelsen og gjorde det muligt for os at justere situationer og dialoger, så de blev mere realistiske. Deres menneskelige, kulturelle og personlige input var til stor gavn for filmen. Det var et uvurderligt og dybt menneskeligt samarbejde i sig selv.

OM CASTING

UD OVER ROSCHDY, HVILKE FAKTORER BASEREDE DU CASTINGEN PÅ?
Casting er en mystisk proces, der ofte føles indlysende, når man arbejder på et projekt. Steven Spielberg sagde: “Der findes ingen gode instruktører, kun god casting.” Jeg elsker det citat!

Naturligvis påvirker de skuespillere, man vælger, retningen, og de bidrager til at gøre scenerne ægte. Roschdy var et oplagt valg, og han var faktisk meget involveret allerede under manuskriptfasen. Rollen som Eva krævede en skuespiller, der kunne udtrykke et bredt spektrum af følelser, fordi rollen rummer så meget nuancer: frygt, vrede, klarhed og medfølelse er konstant flettet sammen. Lyna har en unik gave. Hun kan formidle alt med et blik, et åndedrag eller et øjebliks stilhed. Hun er magnetisk på skærmen, altid ægte og oprigtig.

OG SIDSE BABETT KNUDSEN?
Jeg kendte hendes arbejde og havde længe ønsket at arbejde sammen med hende. Alle på settet blev blæst bagover af hendes præstation – især i busscenen, hvor hendes karakter bryder sammen i gråd. Det krævede kun ét take.

HVORDAN ARBEJDEDE DU MED MOHAMED BIDA?
Jeg satte stor pris på de mange samtaler, jeg havde med Mohamed. Sammen med manuskriptforfatter Alexandre Smia lyttede vi meget til hans råd og observationer og trak på hans erfaring fra felten. Hans besøg på settet var et højdepunkt både for ham og for os.

Da begivenhederne stadig er så forholdsvis friske, var de historier og erindringer, han delte, meget detaljerede.